Besættelser og besiddelser

Et sted i nærheden, ikke langt herfra ligger der et hus, der måske ikke adskiller sig fra så mange andre huse i bymidten. Men det gør det. Ud over at der bor en ganske almindelig familie uden hang til storhed, selv om de synes, de har fortjent det, så bor der også en tudsefamilie i kælderskakten, flagermus på loftet og et spøgelse i kælderen. Spøgelset hedder Gerda Marie. Huset hedder ”GEM”, det engelske ord for juvel. Huset er en juvel, en lille en af slagsen, selv om det er ved at falde ned om ørerne på ejerne af hvilke, det kun har haft tre siden 1898. Da det bliver handlet 100 år senere som det, der kaldes et håndværkertilbud, sidder det oprindelige tapet på væggene, der er træk og slip og en strid vestenvind ind gennem mure og vinduer.
 
Gerda Maries far var karetmager, og i den faldefærdige garage, der henslænger sit otium under en dyne af tætspundet efeu står et gammelt træhjul med jernfælge, tungt som et ondt år. De nuværende ejere har forgæves forsøgt at skille sig af med hjulet, men hver gang er det kommet rullende tilbage. Ikke af sig selv men på traileren, fordi husets ejer bliver grebet af en kold hånd på skulderen inden tilløbet til at kaste det ned i containeren for jern og metal.
 
Men nu skal det ikke handle om hjul. Det er endnu ikke december men november, måneden, hvor vi husker de døde – og de, der går igen.
 
Gerda Marie har en særlig plads i familien. Således også hendes katte. De ligger i hobetal begravet i det, der nu er et myntebed. Ingen ved, hvor mange der sover den evige skønhedssøvn i urtebedet, men ifølge naboen, er det mange. Flere er kommet til. Hunden ligger begravet i et hjørne af bedet til børnenes store bekymring, for hvad nu, hvis den ikke kan enes med kattene. Det sørger Gerda Marie for, lige såvel som hun egentlig er sat til at sørge for, at ingen småbørn vover sig ned af den stejle kældertrappe, for i den kolde kælder, hvor isene gemmer sig i fryseren, residerer Gerda Marie. Det virker nu ikke. Hun er et lidet frygtindgydende spøgelse. Faktisk mistænkes hun for at lokke børnene ned i dybet. Det anes af de tomme iskasser. Det sker, hun vover sig ovenpå i stuerne. Særlig julenat, når de nye legesager står urørte hen og de iltre fingre ligger foldede ovenpå i deres senge. En særlig sag, et prinsesseslot, der spillede en skinger melodi og åbnede dørene, når man slog på det med en lille magnetisk tryllestav, fangede hendes interesse. Batteriet blev pillet ud – og det fortsatte uden.
 
Gerda Marie var barnløs. Måske er det derfor. Måske er det derfor, hun ikke slipper huset ”GEM”, der altid er fuld af børn på lette tåspidser. Måske ville hun gerne have efterladt sig et andet eftermæle end ”Noget af, hvad jeg husker - - -”, der med sirlig skråskrift beretter om et levet liv.
 
”Min Fødeby er Bramdrup, hvor min Far var Karetmager. Jeg er født i 1910, og vi boede lige overfor Forsamlingshuset, den nuværende Lægebygning. ” I stadsarkivets skuffe kan du finde mange ting. Blandt andet Gerda Maries erindringer, hvor hun går i Lilleskolen, den nuværende børnehave ”Troldebo”, udviser megen flid, men hvor strikketøjet pilles op igen af en emsig Frk. Holm … ”som faktisk var en dårlig Pædagog og ret nervøs. ”. Frk. Holm påtaler også, at Gerda Marie synger pivende falsk. Siden overtager Lærer Kristensen, der får flere stjerner hos Gerda Marie, men som taber en enkel, da han ikke vil give hende fri fra skole. ”Men særlig national indstillet var Lærer K. nu ikke – vi fik således ikke fri fra Skole den dag, Kong Christian d. 10 kom sejlende til Kolding i Anledning af Genforeningen i 1920 – nogle tog nu selv fri, og jeg fortryder også, at jeg ikke kom med til den Oplevelse. ” Og det er forståeligt … ” – Da Mor var Sønderjyde, skulle hun ned at stemme ved Afstemningen 10. Feb. 1920, og jeg fik lov at rejse med. ” På Gerda Maries rejse videre frem oplever hun den tyske besættelse, hvor flere tyske soldater indkvarteres omkring hende. ”Ja, den 9. April glemmer man aldrig – det var en Dag med Sol – vi plantede Løg i Haven - … ” Hun hører braget, da Kolding Folkeblad springer i luften. Hun ser tysken drage afsted igen og livet rulle videre men ikke for karetmagerens metier.
 
Det fører hende i 1952 til huset ”GEM”, hvor der ved overtagelsen knap 50 år senere ud over karetmagerhjulet også hænger en lyseslukker, der er blevet efterladt. Mangt og mange evner at slukke lyset. Flere at tænde det igen. Grib dagen selv om den kan være glat. Pas på de våde blade, de kommende islag, snefald og knæfald – og spøgelserne, der er sluppet løs her forleden aften, den sidste i oktober. På den anden side. Måske er der en Gerda Marie i blandt.
 
P.S.: Spøgelsesjægere kan starte jagten i Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2.
Kolding Stadsarkiv
 
Kolding Stadsarkiv er offentlig arkiv for Kolding Kommune. Derudover er Stadsarkivet byhistorisk arkiv for Kolding by. Det vil sige vi indsamler og opbevarer arkivalier fra lokale privatpersoner, foreninger og virksomheder. Arkivet hører i bevillingsmæssig henseende under Kultur- og Fritidsudvalget og dermed By- og Udviklingsforvaltningen.
 
I sager vedrørende varetagelsen af arkivmæssige hensyn og bevaring/kassation i de kommunale arkivalier hører Stadsarkivet under Økonomiudvalget og Centralforvaltningen. Kolding Stadsarkiv ledes af stadsarkivaren under anvar over for by- og udviklingsdirektøren og kommunaldirektøren.
 
Formålet med Kolding Stadsarkiv er: At indsamle og bevare den historiske dokumentation for borgere, foreninger, virksomheder og de kommunale myndigheder. At stille arkivalier til rådighed for alle interesserede – herunder til forskningsformål At vejlede borgere, virksomheder og myndigheder i benyttelsen af arkivalier At vejlede og rådgive den kommunale forvaltning omkring arkivering og sikring af arkivalier – herunder omkring bevarings- og kassationsbehandling af det kommunale arkiv
Kolding Kalenderen | Kikkenborgvej 62, 6000 Kolding - Danmark | info@koldingkalenderen.dk